Skip to content

Velkommen til Gudhjem Museum

Mødested for kunst, natur og historie

Vi præsenterer bornholmsk kunst og kunsthåndværk i den lyse og indbydende udstillingssal – både samtidskunst og kunst fra Gudhjems “guldalder” i 1900-tallet.

I den fredede stationsbygning er der skiftende kunst- og lokalhistoriske udstillinger.

Der er desuden udstilling og filmen ”På sporet af sporet” om Alminding Gudhjem jernbanens tid. I filmen kan man følge jernbanens forløb og høre historier fra datidens liv omkring jernbanen.

I museets bogcafé vises et stort antal Oluf Høst skitser.

Stationsbygningen er med sin unikke arkitektur og originale interiør i sig selv et besøg værd.

Naturen ligger lige uden for døren i den 15.000 m2 store park med vilde planter og buske og store granit skulpturer. Her kan du nyde naturen, kunsten og den storslåede udsigt.

Skiftende udstillinger og nye arrangementer hele året rundt

Udstillingssæsonen starter i det tidlige forår og varer til hen i efteråret med nogle få lukkedage mellem særudstillingerne. Gudhjem Museum er foreningsejet og drives udelukkende med hjælp fra frivillige.

This site is registered on wpml.org as a development site. Switch to a production site key to remove this banner.