Den del af Gudhjems kulturarv, som opbevares på Gudhjem lokalhistoriske Arkiv, er sikret for fremtiden.
Samlingen er tilgængelig for offentligheden og stilles til rådighed for forskning og bearbejdning.
Samlingen og de forskningsmæssige resultater formidles, så de skaber positiv opmærksomhed om Gudhjem-Melsted området.
Formidlingen af den lokale kulturarv tiltrækker turister, der får en positiv oplevelse af høj kvalitet.
Historisk interesserede opsøger Gudhjem lokalhistoriske Arkiv, når de søger oplysninger om den lokale kulturarv.
Mission
Gudhjem lokalhistoriske Arkiv varetager nyere tids kulturhistorie for det område, som tidligere hørte under Gudhjem Sogn på Bornholm.
Gudhjem lokalhistoriske Arkiv sikrer væsentlige dele af kulturarven i nærmiljøet omkring Gudhjem og Melsted for eftertiden og udvikler betydningen heraf i samspil med den omgivende verden.
Gennem indsamling, registrering, bevaring og bearbejdning af arkivalier, billed- og lydoptagelser, trykt materiale og andre data aktualiserer Gudhjem lokalhistoriske Arkiv viden om kulturarven og gør denne tilgængelig og vedkommende ved formidling i lokalsamfundet.
Arkivalier gøres tilgængelige dels ved digitalisering og offentliggørelse via Gudhjem Museums og Gudhjem lokalhistoriske Arkivs hjemmesider og dels ved at være åben for besøg på arkivet.
Kulturhistorien formidles ved udstillinger på Gudhjem Museum og ved foredrag samme sted.
Værdier
Professionel og historisk korrekt behandling, bearbejdning og formidling af de kulturhistoriske arkivalier.
Samarbejde med personer og institutioner, der besidder faglig viden om lokal kulturhistorie.
Samarbejde med lokale aktører omkring kontinuerlig udvikling af arkivet.
Formål
at udbrede kendskabet til og forståelsen for den lokale kulturarv og dens kulturhistoriske værdier.
Diese Website ist auf wpml.org als Entwicklungsseite registriert. Wechseln Sie zu einem Produktions-Website-Schlüssel, um remove this banner.