museets bygninger
Hvilke arkitekter stod bag udformningen?
Udformningen af såvel den tidligere Gudhjem Station og den nyere tilbygning er sket med megen omtanke, så de er indpasset i den eksisterende arkitektur og i landskabet i øvrigt.
Stationsbygningen, der er fra 1916 er tegnet af arkitekterne Aage Rafn og Kay Fisker, København, mens udstillingssal og magasin er nyere tilføjelser fra henholdsvis 1990 og 2001, begge tegnet af Frithjof Truelsen, Fåborg.
Gudhjem station
Gudhjem Station er tegnet af arkitekterne Kay Fisker og Aage Rafn efter en arkitekt-konkurrence om alle bygninger til jernbanen mellem Gudhjem og Almindingen.
Men det er ikke kun selve bygningen, som arkitekterne står bag.
Også hele den indvendige indretning – lofter, gulve, døre mv – sågar inventaret i form af borde, bænke og stole er designet netop til denne bygning.
I dag er bygningen fredet, den står velbevaret med en stor del af sit oprindelige inventar. Dermed er alene bygningen et besøg værd.
Udstillings og magasin bygninger
I 1986 pustede en arv efter Sophus Phil liv i gamle planer om en bygning til kunstudstillinger. Der blev indkaldt skitseforslag, og valget faldt på et projekt, der var tegnet af arkitekt Niels Frithjof Truelsen, Fåborg, der var godt kendt med museumsbyggeri bl.a. fra Fåborg Museum og Asger Jorn Museet i Silkeborg.
