Skip to content

Foto: Laust Jordal. Værk: Iben Birch Bech

Earthbound V - Workshops

Datoer: 30 – 31/5, lørdag og søndag kl. 10 – 15 og 6 – 7/6, lørdag og søndag kl. 10 – 14 og 27/6, Lørdag: kl. 10 – 14

Spændende workshops for alle

Gudhjem Museum giver dig mulighed for selv at afprøve de samme medier, som tre af kunstnerne fra Earthbound har arbejdet med til udstillingen Earthbound V.

Vi afholder tre meget forskellige workshops inden for akvarel, foto og tekstil.
Ved at deltage i en eller flere af disse workshops får du en dybere forståelse for de processer og teknikker, der ligger bag værkerne og kommer til at opleve udstillingen på en ny måde.

Alle workshops er gratis, når almindelig entré 65,- kr. til museet er betalt. Gratis for børn og unge u. 18 år.

Pinhole-fotografi med Julie Thesander

Workshop over to dage.

Åben for voksne og børn over 12 år. Max. 10 personer.

Ingen kendskab til analog fotografi nødvendig. Workshoppen foregår dels på museet og dels i området udenfor. Man konstruerer sit eget pinhole kamera, lærer at fotografere med det og at fremkalde negativerne med naturlige ingredienser.

Frist for tilmelding senest 28/5 til info@gudhjemmuseum.dk

Farve og Akvarel med ben woodhams

Workshop over to dage.

Åben for alle (børn under 12 år i følge med en voksen). Maks. 12 personer.

Deltagerne tager inspiration med sig fra udstillingen og naturen rundt omkring Gudhjem Museum. Kurset lægger vægt på farver, og hvordan man maler udendørs.

Frist for tilmelding senest 4/6 til info@gudhjemmuseum.dk

Tekstil med iben birch bech

 Workshop over én dag.

Åben for alle (børn under 12 år i følge med en voksen). Max. 12 deltagere.

Farve og lys skaber energi og stemning og er centrale i Ibens tekstilkunst. Deltagerne henter inspiration i udstillingen og naturen ved Gudhjem Museum og arbejder derefter med garn og tråd i små værker, hvor de udforsker materialer og gentagelsens kraft.

Frist for tilmelding senest 25/6 til info@gudhjemmuseum.dk