{"id":4118,"date":"2026-05-25T11:51:05","date_gmt":"2026-05-25T09:51:05","guid":{"rendered":"https:\/\/staging.gudhjemmuseum.dk\/museets-historie\/"},"modified":"2026-05-25T11:51:05","modified_gmt":"2026-05-25T09:51:05","slug":"museets-historie","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/staging.gudhjemmuseum.dk\/en\/museets-historie\/","title":{"rendered":"Museets historie"},"content":{"rendered":"\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\"\"\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t

historien bag gudhjem museum<\/h1>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Da De Bornholmske Jernbaner likviderede i 1968 tog kunstmalerne Axel Munch med sin hustru Esther og Paul H\u00f8m med sin hustru, keramikeren Lisbeth Munch-Petersen initiativ til at fors\u00f8ge at bevare stationsbygningen fra at blive omdannet til turistform\u00e5l. De havde sans for, at bygningen stort set stod ur\u00f8rt siden opf\u00f8relsen, og at man stod over for et unikt bygningsv\u00e6rk, der var v\u00e6rd at bevare. Man fors\u00f8gte at interessere sogner\u00e5det for at k\u00f8be bygningen \u201ds\u00e5 den i hvert fald var sikret mod den fornedrelse det ville v\u00e6re at indrette den til cafeteria, lager eller noget andet, som er bygningen ganske uvedkommende.\u201d Den oprindelige tanke var ikke, at bygningen skulle indrettes til udstillingsbrug, men som arkiv\/depot for alt, hvad der kunne fort\u00e6lle Gudhjemomr\u00e5dets historie. Man havde allerede en ret omfattende samling af genstande p\u00e5 Afholdshotellets loft.<\/p>

Som s\u00e5 ofte f\u00f8r \u2013 og siden \u2013 kom det hele til at dreje sig om penge. Kort fortalt lykkedes det for initiativtagerne at k\u00f8be bygningen i 1969 for 135 000 kr. uden en krone p\u00e5 lommen men mod personligt at kautionere for en stor del af k\u00f8besummen. L\u00f8s\u00f8ret \u2013 inventaret og stationsbygningens lange b\u00e6nk m.m. \u2013 kom p\u00e5 s\u00e6rskilt auktion, og her anvendte man den lille kapital p\u00e5 knap 10 000 kr. som foreningen r\u00e5dede over til at k\u00f8be disse genstande, der var designet til bygningen.<\/p>

I forbindelse med k\u00f8bet opstod ogs\u00e5 et \u00f8nske om at kunne reservere de n\u00e6rliggende remiser m.m. til udstillingsform\u00e5l, men igen stillede \u00f8konomien sig hindrende i vejen. Man havde allerede taget munden fuld.<\/p>

\u00a0<\/p>

I flere \u00e5r efter at stationen var blevet til museum i 1969, sp\u00f8gte \u00f8nsket om en egentlig udstillingsbygning. Der blev gjort adskillige fors\u00f8g p\u00e5 at skaffe fondsmidler til en udstillingsbygning, men i 1975 m\u00e5tte man definitivt konstatere, at det ikke var muligt at skaffe penge til et s\u00e5dant projekt p\u00e5 dav\u00e6rende tidspunkt.<\/p>

I 1986 pustede en arv efter Sophus Phil atter liv i de gamle planer om en bygning til kunstudstillinger. Der blev indkaldt skitseforslag fra to arkitekter og valget faldt p\u00e5 et projekt, der var tegnet af arkitekt Niels Frithjof Truelsen, F\u00e5borg, der var godt kendt med museumsbyggeri bl.a. fra F\u00e5borg Museum og Asger Jorn Museet i Silkeborg.<\/p>

Det lykkedes at skaffe finansiering til projektet og den 11. maj 1990 blev bygningen indviet og museet fik doneret ganske betydelige gaver i form af kunstv\u00e6rker. \u00c5ret efter kunne man fuldende projektet med en ny hovedindgang med publikumsfaciliteter i den gamle stationsbygning.

Herefter tilbagestod \u00f8nsket om en magasinbygning til opbevaring af udstillingsgenstande og
-rekvisitter og den 19. oktober 2001 kunne man indvie denne sidste del af museumskomplekset. Ogs\u00e5 her var Niels Frithjof Truelsen mester for bygningen, hvor arkitekturen ogs\u00e5 i denne bygning var n\u00f8je afstemt med og inspireret af arkitekturen p\u00e5 Almindingen-Gudhjembanens \u00f8vrige stationsbygninger.<\/p>

Gudhjem, februar 2012. Mogens Lau<\/em><\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\t\t\tL\u00e6s om museets bygninger og tankerne bag udformningen<\/span>\n\t\t\t\t\t<\/span>\n\t\t\t\t\t<\/a>\n\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

historien bag gudhjem museum Da De Bornholmske Jernbaner likviderede i 1968 tog kunstmalerne Axel Munch med sin hustru Esther og Paul H\u00f8m med sin hustru, keramikeren Lisbeth Munch-Petersen initiativ til at fors\u00f8ge at bevare stationsbygningen fra at blive omdannet til turistform\u00e5l. De havde sans for, at bygningen stort set stod ur\u00f8rt siden opf\u00f8relsen, og at […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":4119,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-4118","page","type-page","status-publish","has-post-thumbnail","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/staging.gudhjemmuseum.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/4118","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/staging.gudhjemmuseum.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/staging.gudhjemmuseum.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/staging.gudhjemmuseum.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/staging.gudhjemmuseum.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=4118"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/staging.gudhjemmuseum.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/4118\/revisions"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/staging.gudhjemmuseum.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/media\/4119"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/staging.gudhjemmuseum.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=4118"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}