{"id":4078,"date":"2026-06-15T13:38:49","date_gmt":"2026-06-15T11:38:49","guid":{"rendered":"https:\/\/staging.gudhjemmuseum.dk\/livet-i-min-barndom\/"},"modified":"2026-06-15T13:38:49","modified_gmt":"2026-06-15T11:38:49","slug":"livet-i-min-barndom","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/staging.gudhjemmuseum.dk\/en\/livet-i-min-barndom\/","title":{"rendered":"Livet i min barndom"},"content":{"rendered":"\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t

Livet i gudhjem<\/h1>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Viggo Pedersen beretter om, hvordan dagliglivet var i hans barndom i slutningen af 1800- og starten af 1900-tallets Gudhjem<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t

\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t

Livet i gudhjem i min barndom<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Fortalt og skrevet af Viggo Pedersen (1888-1984)<\/em><\/p>

N\u00e5r tankerne g\u00e5r tilbage til min barndom i det forrige \u00e5rhundrede, m\u00e5 vi betegne det som tarveligt i forhold til nutiden, men folk var mere tilfredse og lykkelige dengang, end de er nutildags.<\/p>

Med hensyn til levem\u00e5de var de fleste selvforsynende med kartofler og gr\u00f8ntsager samt frugt. Der var have til de fleste huse, og h\u00f8ns og \u00e6nder fandtes ved hvert et hus, ligesom de fleste opfodrede en gris, som slagtedes om efter\u00e5ret. Fl\u00e6sket blev dels r\u00f8get og dels saltet, og der blev lavet p\u00f8lser, f\u00f8rst blodp\u00f8lse og hvidep\u00f8lse, som blev lavet b\u00e5de i tarme, krukker og l\u00e6rredsposer, ligeledes lavedes sylte af grisehovedet, samt forskellige slags p\u00f8lser der nedsaltedes.<\/p>

\u00c6nder slagtedes ogs\u00e5 til jul. Det foregik om aftenen. N\u00e5r far var kommet hjem fra arbejde, blev der sat en tr\u00e6balje ind i stuen. Far slagtede \u00e6nderne ved at stikke dem i nakken med en spids kniv, og derefter blev far, mor og b\u00f8rn sat rundt om baljen med hver sin and for at ruske fjerene af dem.<\/p>

Vi saltede sild til et helt \u00e5rs forbrug, som brugtes til krakkede sild til s\u00f8ndagsfrokost, stegte til middagsmad med peber og eddike eller meldyppe, spegesild til hverdags, b\u00e5de morgen og aften. Vi b\u00f8rn havde hver vores sildebrikke, et stykke br\u00e6t ca. 25 cm. langt, 10 cm bredt og 1 cm tykt. Ved bordet spegede vi silden og spiste den med benet i. Om sommeren fik vi silden med itusk\u00e5ret skarlottel\u00f8g, om vinteren itusk\u00e5rne skalotter samt et stykke br\u00f8d med fedt fra grisen.<\/p>

Om vinteren bryggede mor \u00f8l. Om sommeren k\u00f8bte vi drikke til 3 \u00f8re potten hos brygger Tranberg. \u00d8llet kostede fem \u00f8re potten.<\/p>

Vi b\u00f8rn gik p\u00e5 Bokul og hakkede lyng og i skoven for at samle br\u00e6nde til vinterbr\u00e6ndsel. Med hensyn til kl\u00e6dedragten var vi ogs\u00e5 for en del selvforsynende. Vi kartede uld, og mor spandt garn, strikkede str\u00f8mper, vaskede og lappede vores t\u00f8j. N\u00e5r der skulle syes eller omsyes t\u00f8j til os b\u00f8rn, havde vi en sypige siddende i flere dage for at sy nyt t\u00f8j. Det var som regel de \u00e6ldste, der fik nyt t\u00f8j, og det han var vokset fra, blev omlavet eller lappet til de yngre, \u2013 der var intet, der blev kasseret.<\/p>

\u00a0<\/p>

Om for\u00e5ret var der meget travlt i haven med at grave, plante og s\u00e5, \u2013 siden med at luge ukrudt og h\u00f8ste. Det m\u00e5tte vi b\u00f8rn hj\u00e6lpe til med det, vi kunne. Vi sagde ofte, at det kan vi ikke, men fik det svar af mor: S\u00e6t kanden fra dig!<\/p>

Men der blev jo ogs\u00e5 tid til at lege. Om vinteren var der k\u00e6lken Vi byggede sovehuler og snem\u00e6nd. Sk\u00f8jter var der ikke r\u00e5d til, f\u00f8r vi blev st\u00f8rre. Om for\u00e5ret spillede vi trilleb\u00e5nd med et t\u00f8ndeb\u00e5nd, som vi slog med en k\u00e6p. Vi spillede top. Toppen var drejet af drejeren til en pris af 5 \u00f8re. Toppen blev holdt i gang ved hj\u00e6lp af en pisk, en k\u00e6p med en sn\u00e6rt af tynd linje. Det var en mands lege.<\/p>

Var vi flere, spillede vi gros eller langbold. Grosspillet er nok g\u00e5et af mode, og jeg har ikke set det spillet siden min ungdom. Da jeg formoder Grosspillet er ukendt for nutidens ungdom, skal jeg fort\u00e6lle lidt om det. Redskaberne er en Grosalen og en Gros. Grosalen ca. 1 m. lang af en hasselk\u00e6p, ca. 1 tomme tyk. Grossen samme tykkelse (1 tomme 2\u00bd cm.) og ca.12 cm. lang. Der inddeles to hold, som g\u00f8res af de to \u00e6ldste, med en formand for hvert sit parti. De skiftes til at udv\u00e6lge deres medhj\u00e6lpere. Der kastes om hvem, der m\u00e5 v\u00e6lge f\u00f8rst. Spillet best\u00e5r af 3 afsnit. Kasta, Hvarpe og Hvipe, og der laves et hul i jorden i den ene ende af pladsen, hvorp\u00e5 der skal spilles. I den tyndeste ende af grosalen er der sk\u00e5ret et skr\u00e5t snit samt et hak p\u00e5 modsat side.<\/p>

Holdet kaster om, hvem der skal inden, det hold der skal begynde spillet, de andre har uden. Kastningen foretages med grosalen. Den ene f\u00f8rer sp\u00f8rger den anden f\u00f8rer, om han vil have tykken eller tynden, alts\u00e5 den tykke eller tynde ende af grosalen. Derefter svinger han den i luften, hvis han har valgt tykken, og den tykke ende viser imod ham, har han vundet retten til at begynde spillet.<\/p>

Holdene fordeler sig. Det spillende hold bagved hullet i jorden, modparten fordeler sig ude for muligvis at fange grossen i luften, n\u00e5r den bliver kastet. Spillet begynder med Kastan. Grossen l\u00e6gges tv\u00e6rs over forreste del af hullet, og ham der skal kaste, stikker den tynde ende af grosalen under grossen, som kastes op i luften og fremover. Hvis en af modparten fanger grossen i luften, er vedkommende spiller ude af spillet, og den n\u00e6ste af holdet begynder forfra.<\/p>

Hvis grossen ikke bliver fanget, l\u00e6gger spilleren grosalen tv\u00e6rs over hullet, og en af modspillerne kaster grossen ind mod grosalen, og hvis han rammer den, er han ude af spillet. Hvis ikke, tager han grossen og m\u00e5ler, hvor mange alen der er fra der, hvor grossen faldt til hullet.<\/p>

N\u00e6ste etape Hvipe. Grossen stikkes med den ene ende ned i hullet, s\u00e5ledes at et lille stykke af grossen stikker over hullet. Man tager om den tynde ende af grosalen og sl\u00e5r p\u00e5 grossens \u00f8verste ende, s\u00e5ledes at den flyver op i luften, og s\u00e5 skal der sl\u00e5s til den, s\u00e5 den flyver s\u00e5 langt som muligt v\u00e6k. Hvis den ikke bliver fanget i luften, m\u00e5les afstanden fra grossens fald til hullet. Det er antallet af meter, der t\u00e6lles. Den n\u00e6ste forts\u00e6tter.<\/p>

\u00a0<\/p>

Vi spillede ogs\u00e5 langbold, det er vel bedre kendt, sk\u00f8nt der er l\u00e6nge siden, jeg har set det spillet. Klink spilledes med knapper. Kapere, sjip samt rundlege med pigerne.<\/p>

Vi havde jo ingen p\u00e6dagoger, f\u00f8r vi kom i skole, og der var heller ikke p\u00e6dagoger. Der var skolel\u00e6rere, og der blev ikke brugt s\u00e5 mange fremmedord som nu, og der er sikkert mange, der bruger dem uden at ane, hvad de betyder p\u00e5 dansk.<\/p>

Om sommeren badede s\u00e5 p\u00e5 klipperne, fiskede skrubber og sp\u00e6tter, lagde \u00e5lef\u00e6lder, roede i b\u00e5de, som vi l\u00e5nte, eller hvis kammeraters far ejede.<\/p>

\u00a0<\/p>

Damperen kom 4 gange hver uge, og om tirsdagen n\u00e5r den gik til K\u00f8benhavn, skulle der altid kreaturer med. Ofte var der store tyre. Det var sp\u00e6ndende. N\u00e5r de kom fra landet, var der en mand med en tr\u00e6stang, som var fastgjort i en ring i tyrens n\u00e6se. Manden gik foran tyren. Desuden var der s\u00e5 en mand med et reb, der var fastgjort til grimen, og bagefter gik en mand med et reb fastgjort om det venstre forben nede ved koden, og endvidere var der sp\u00e6ndt et reb rundt om tyren bag om forbenene. I det b\u00e6lte var der sat en ring under bugen p\u00e5 tyren, som benrebet var stukket igennem. Det var s\u00e5 langt, at manden gik bagefter tyren, og hvis tyren blev uvan trak han i rebet, s\u00e5ledes at den kun havde tre ben at st\u00e5 p\u00e5. Hvis der var arrige tyre, bandt de en s\u00e6k for \u00f8jnene af dem.<\/p>

N\u00e5r de kom ned til havnen, kom de p\u00e5 v\u00e6gten og blev vejede. Derefter fik de et reb om hornene og blev bundet inde i skuret, indtil de skulle ombord p\u00e5 damperen. Det klarede en matros, der hed Absalon. Han stak sin langfinger i n\u00e6seringen og vandrede ombord med tyrene ene mand.<\/p>

\u00a0<\/p>

Damskibsselskabets varehus st\u00e5r p\u00e5 havnen endnu, men bliver brugt til andre form\u00e5l. Tidligere var halvdelen anvendt til pakker og s\u00e6kkegods. Det blev anbragt der ved lastning, indtil modtageren hentede godset. I den s\u00f8ndre ende af skuret var der anbragt en kreaturv\u00e6gt, hvor kreaturerne, der skulle afsendes, blev vejet. Desuden var der s\u00e5 et aflukke til kalve. De store dyr blev bundet med et hornreb til ringe, der var anbragt i en tv\u00e6rbj\u00e6lke p\u00e5 skurets sidev\u00e6g. D\u00f8ren til dette rum blev altid l\u00e5st. Dett blev benyttet af fiskerne p\u00e5 vinteraftener med d\u00e5rligt vejr.<\/p>

Det var en fast regel at fiskerne m\u00f8dtes p\u00e5 havnen i m\u00f8rkningen, n\u00e5r de ikke kunne se at udrette noget derhjemme. Der dr\u00f8ftedes meget, b\u00e5de gammelt og nyt. Der blev fortalt historier og om oplevelser, og vi b\u00f8rn kom som interesserede tilh\u00f8rere.<\/p>

De gik hjem og spiste aftensmad og m\u00f8dte op igen p\u00e5 havnen, dels for at se til b\u00e5dene, dels for at fordrive tiden, der var jo ikke radio og fjernsyn i den tid.<\/p>

Nu er der aldrig et menneske p\u00e5 havnen om aftenen, n\u00e5r sommeren er g\u00e5et p\u00e5 held. Om sommeren er der mennesker b\u00e5de dag og nat.<\/p>

\u00a0<\/p>

Der var altid liv p\u00e5 havnen i sommertiden. Der kom \u201dbr\u00e6ndesvenske\u201d, som var var sm\u00e5 jagter, der kom med ellebr\u00e6nde til silder\u00f8gning og med birkebr\u00e6nde til bagerne og k\u00f8bmanden, Skonnerter med t\u00f8mmer og br\u00e6dder fra Sverige. Russerb\u00e5de med oliekager. R\u00e5sejlere fra England med kul. Det var sp\u00e6ndende at komme ombord i dem og f\u00e5 engelske t\u00e6ndstikker. Desuden var der de almindelige skonnerter, der kom med foderstoffer, cement, mursten og meget andet. Endvidere var der jo ogs\u00e5 de hjemmeh\u00f8rende, Emmanuel og Anna, som begge forliste ved stormfloden i 1904.<\/p>

De blev erstattet Johan M\u00f8ller. Reder Chr. Kullmann fik galeasen \u201dApollo\u201d. Peter Mogensen galeasen \u201dAnna\u201d, og s\u00e5 k\u00f8bte k\u00f8bmand Brandt skonnerten \u201dPaket\u201d.<\/p>

\u00a0<\/p>

Det var ogs\u00e5 meget interessant, at f\u00f8lge fiskernes arbejde. Efter\u00e5r og vinter fiskedes der torsk til kvaserne, der sejlede den levende torsk til bestemmelsesstedet fortrinsvis K\u00f8benhavn. Ved k\u00f8b af torsken samlede de den i hyttefade, store tr\u00e6kasser med huller i siden og gavle. De var 4-5 meter lange og 2-3 meter brede med lemme i oversiden, hvor fisken blev nedsluppet efter indvejning eller t\u00e6lling i snese, n\u00e5r de s\u00e5 fik last, s\u00e5 mange som de med rimelighed kunne have i kvasens dam, blev fisken hejset op fra hyttefadet og sluppet ned i kvasens dam og et hyttefad taget op p\u00e5 d\u00e6kket, f\u00f8r de sejlede. For n\u00e5r de kom frem til bestemmelsesstedet for at s\u00e6lge fisken, satte de hyttefadet i vandet \u201dkjetsede\u201d en del af fisken over i hyttefadet for at bedre holde dem i live.<\/p>

\u00a0<\/p>

De f\u00f8rste kvaser, jeg kan husk,e var en jagt Augusta, hvor Johan Koch var skipper, samt en skonnert der hed \u201dCaroline\u201d. Der var broderen Peter Koch skipper. Disse var k\u00f8bt af fiskerne i f\u00e6llesskab, og alle var kautionister for l\u00e5net ved k\u00f8bet. Det var i \u00e5rene 1889-90, at de blev k\u00f8bt. I \u00e5ret 1898 blev jagten Augusta solgt til Norge, og i 1902 blev Caroline solgt til K\u00f8benhavn. Torskefiskeriet var s\u00e5 ringe, at der ikke var brug for de store kvaser, som de havde forventet, og der blev et lille overskud til andelshaverne ved salget.<\/p>

Der var nogle fiskere, der havde deres damb\u00e5de, som tidligere var brugt til laksefiskeri ved Christians\u00f8. Om vinteren fik de sat dam i deres b\u00e5de og benyttede dem til kvasefart.<\/p>

Ved stormfloden 1904 var der en del b\u00e5de, der forliste i havnen. Foruden de to hjemmeh\u00f8rende skonnerter, Emanuel og Anna. Galeasen Christian blev af stormen og h\u00f8jvandet sat op p\u00e5 kajen uden at tage n\u00e6vnev\u00e6rdig skade. De blev igen sat p\u00e5 vandet. D\u00e6ksb\u00e5dene, der var omlavet til kvaser ved at have lavet lastrummet om til dam, l\u00e5 fort\u00f8jet i inderhaven, og spr\u00e6ngte fort\u00f8jningerne. F\u00f8lgende d\u00e6ksb\u00e5dene blev havererede: Christiana Maria, Prosperity, H\u00e5bet samt halvd\u00e6ksb\u00e5den Thor, Mary, Dana, Silden og Freja sank eller fl\u00f8d i havnen. En halv snes \u00e5bne b\u00e5de var det ikke lykkedes at f\u00e5 halet p\u00e5 land. Kvasen Jane, ejer J\u00f8rgen Tranberg, var sejlet til Christians\u00f8, \u2013 den var lastet med torsk og skulle sejle til K\u00f8benhavn. Den forliste totalt, men J\u00f8rgen og Niels Tranberg blev reddet.<\/p>

De halvd\u00e6ksb\u00e5de, der ikke blev brugt til fiskeri om vinteren, blev halet p\u00e5 land, og efter at de havde lettet krabben, led ingen skade. Bolv\u00e6rket og havnens areal blev ogs\u00e5 en del beskadiget.<\/p>

Glasiet p\u00e5 nordre brygge blev opbrudt, stenene l\u00e5 spredt og en del skyllede i havnen. Gaden, der dengang var grusbelagt, blev ogs\u00e5 \u00f8delagt med store huller, hvor gruset var skyllet i havnen. Under stormen med h\u00f8jvande stod der et par fod vand over hele gaden og fyldte br\u00f8nde og k\u00e6ldere i husene ved havnen. Stormen kom aftenen f\u00f8r nyt\u00e5rsaften. Natten mellem den 30. og 31. december, og der var ingen, der lavede nyt\u00e5rsl\u00f8jer nyt\u00e5rsaften her.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Livet i gudhjem Viggo Pedersen beretter om, hvordan dagliglivet var i hans barndom i slutningen af 1800- og starten af 1900-tallets Gudhjem Livet i gudhjem i min barndom Fortalt og skrevet af Viggo Pedersen (1888-1984) N\u00e5r tankerne g\u00e5r tilbage til min barndom i det forrige \u00e5rhundrede, m\u00e5 vi betegne det som tarveligt i forhold til […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-4078","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/staging.gudhjemmuseum.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/4078","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/staging.gudhjemmuseum.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/staging.gudhjemmuseum.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/staging.gudhjemmuseum.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/staging.gudhjemmuseum.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=4078"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/staging.gudhjemmuseum.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/4078\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/staging.gudhjemmuseum.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=4078"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}