{"id":4014,"date":"2026-06-15T10:06:41","date_gmt":"2026-06-15T08:06:41","guid":{"rendered":"https:\/\/staging.gudhjemmuseum.dk\/gudhjems-beliggenhed\/"},"modified":"2026-06-15T10:06:41","modified_gmt":"2026-06-15T08:06:41","slug":"gudhjems-beliggenhed","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/staging.gudhjemmuseum.dk\/en\/gudhjems-beliggenhed\/","title":{"rendered":"Gudhjems beliggenhed"},"content":{"rendered":"\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t

Gudhjems beliggenhed<\/h1>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Viggo Pedersen beretter om, hvordan byen har udviklet og \u00e6ndret sig gennem tiden.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t

\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t

Gudhjems beliggenhed<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Af Viggo Pedersen<\/em>
Nede i byen under bakkeh\u00f8jderne l\u00e5 der j\u00e6vnsides t\u00e6t p\u00e5 hinanden p\u00e5 samme side af Br\u00f8ddegade 5 avlsbrugerejendomme med heste og k\u00f8er og med deres jorder i vangen \u2013 Br\u00f8ddegade 31-37.<\/p>

P\u00e5 den anden side af vejen l\u00e5 der ogs\u00e5 nogle avlsbrug, men de l\u00e5 ikke s\u00e5 t\u00e6t sammen \u2013 omkring Br\u00f8ddegade 34.<\/p>

Disse avlsbrugere havde alle deres jorder i vangen, der strakte sig fra vangeleddet ovenfor Br\u00f8ddegade ved Gudhjem m\u00f8lle langs vejen til Melsted til Melstedg\u00e5rdsengen og ad vejen til Toft til Laueg\u00e5rds jorder, nu ved plejehjemmet, samt ad Vangevejen, hvor der var mange sm\u00e5 jordstykker, som tilh\u00f8rte de beboere, der kun havde en ko.<\/p>

Vangevejen var kun en markvej, som strakte sig til Huleb\u00f8g og gr\u00e6nsede til Krogeg\u00e5rds og Melstedg\u00e5rds jorder.<\/p>

Det var meget besv\u00e6rligt at transportere g\u00f8dning op til jorderne, lige som hjemk\u00f8rsel af h\u00f8sten samt tr\u00e6kningen af k\u00f8erne op p\u00e5 gr\u00e6smarken, og hjem til malkning 2 gange om dagen.<\/p>

Br\u00f8ddegade var en markvej indtil \u00e5r 1830, da den blev makadamiseret, sk\u00e6rvebelagt. Det var tungt for hestene at tr\u00e6kke l\u00e6ssene op ad, og n\u00e5r de skulle ned ad bakken med l\u00e6s, m\u00e5tte de have en sl\u00e6be under det ene baghjul for, at hestene kunne holde vognen.<\/p>

F\u00f8r skoven blev tilplantet p\u00e5 Bokul omkring 1880, havde avlsbrugerne bakkerne fra Holkadalen til Hestestenene som f\u00e6lles gr\u00e6sning til deres kreaturer, hvor de havde en vogterdreng til at vogte k\u00f8erne om sommeren.<\/p>

De avlsbrugere, der ejede en eller to k\u00f8er, havde en dreng, som gik med dem i et reb og trak dem omkring, hvor der var noget gr\u00e6s. De st\u00f8rste avlsbrugere havde ligeledes en d\u00e6ksb\u00e5d og drev lidt handel. De fleste var ogs\u00e5 fiskere.<\/p>

Desuden var der h\u00e5ndv\u00e6rkere til at udf\u00f8re det arbejde, der kr\u00e6vede lidt mere, end hvad hver mand kunne udf\u00f8re. G\u00e5r vi 200 \u00e5r tilbage, var der desuden mange, der var ansat ved Militsen som konstabler, b\u00e5df\u00f8rere, artillerister eller soldater. Det var dengang, da \u201dBatteriet\u201d var fuldt udrustet p\u00e5 skansen, hvorfra landet skulle forsvares ved hj\u00e6lp af kanoner for at hindre fjenden i at lande.<\/p>

Avlsbrugerejendommen ved kirken, Lillevang 1, er blevet udstykket og bebygget undtagen Havl\u00f8kken, der str\u00e6kker sig fra Grevens Dal til Lille Jernk\u00e5s. Resten af Lillevangs jorder er ogs\u00e5 bebygget undtagen nogle f\u00e5 oven Melstedg\u00e5rdsskoven ved N\u00f8rrekrog.<\/p>

Og s\u00e5 har vi Sletten med Jernkaas, Pumperenden og S\u00f8lvklippen, hvor der f\u00f8r i tiden var sommerophold for Melstedboernes k\u00f8er og f\u00e5r samt legeplads med fodboldbane, skydebane, festplads, \u2013 nu lejrplads for fremmede \u2019fugle\u2019, der kommer om sommeren for at nyde deres feriedage.<\/p>

I den nordre ende af byen var der ogs\u00e5 en l\u00f8kke, der tilh\u00f8rte S\u00f8ren Christensen. Derfor blev den kaldt S\u00f8rensa L\u00f8kja. Han boede i det hus, hvor nu Martha Baasch bor, Ejnar Mikkelsensvej 2.<\/p>

L\u00f8kken blev solgt omkring 1880 til k\u00f8bmand Hans Madsen Schou og svogeren dampskibsekspedit\u00f8r Jens Larsen Jensen, som udstykkede den til byggegrunde. De f\u00f8rste to grunde blev solgt straks efter, og der blev opf\u00f8rt hus i hver sin ende af nuv\u00e6rende L\u00f8kkegade. Det var murer Hans Lund i den s\u00f8ndre ende og bager Ole Jensen, nu H\u00f8sts hus, i den nordre ende. I l\u00f8bet af det n\u00e6ste ti\u00e5r var det meste af l\u00f8kken og dermed L\u00f8kkegade bebygget.<\/p>

Der var p\u00e5 Norres\u00e2n et lille havnebassin med nogle sm\u00e5 rob\u00e5de, der blev benyttet af \u00e6ldre fiskere til at ro ud til Salenekn\u00e6et for at tr\u00e6kke et net fisk.<\/p>

Det var L\u00e6rkan og Svenskan, og s\u00e5 havde Ole Jensen en lille gulmalet b\u00e5d, som ikke var ligesom de andre. Den havde kun en toldepind til hver, hvor der var p\u00e5sat en tr\u00e6klods, hvor der var boret et hul. Her stak man toldpinden ind, s\u00e5 man tabte ikke \u00e5ren.<\/p>

Havnen p\u00e5 Norres\u00e2n blev anlagt efter meget og ih\u00e6rdigt arbejde for at opn\u00e5 statsl\u00e5n til at udf\u00f8re arbejdet for.<\/p>

I 1899 begyndtes arbejdet med ingeni\u00f8r Hartman som leder. Der blev anbragt en d\u00e6mning og vandet udpumpet. Havnebassinet blev udspr\u00e6ngt, \u2013 alt med h\u00e5ndkraft. Til spr\u00e6ngning af klippen var der tre mand ved hvert bor. En til at holde boret og to mand med hver sin hammer til at st\u00e5 p\u00e5 boret for at f\u00e5 det til at synke ned i klippen og efter en passende dybde, at blive fyldt med spr\u00e6ngladning med f\u00e6ngetr\u00e5d.<\/p>

Spr\u00e6ngningen blev altid foretaget ved arbejdstids oph\u00f8r, middag eller aften s\u00e5ledes, at alle arbejdere var v\u00e6k fra arbejdspladsen. De l\u00f8sspr\u00e6ngte sten blev i starten opk\u00f8rt med trilleb\u00f8r ad en anlagt tr\u00e6bro, men da det kr\u00e6vede mange arbejdere, blev der anskaffet skinner og vogne samt et lokomotiv udl\u00e5nt fra et t\u00e6rskeselskab p\u00e5 landet til at tr\u00e6kke vognene op med, \u2013 og ned l\u00f8b de selv.<\/p>

Str\u00e6kningen fra havnen til skolel\u00e6rerens badehus var tidligere flad strand med skanserne nedenfor haverne, hvor der nu er huse p\u00e5.<\/p>

Havnen fik tilladelse fra Bornholms Museum til at fjerne skanserne mod at lave en k\u00f8revej til et stykke jord p\u00e5 den anden side af Suserenden til anl\u00e6g af et batteri, der kunne forsvare mod indsejling af fremmede krigsskibe til havnen.<\/p>

Vejen blev lavet, og der blev udspr\u00e6ngt klipper ved Styrtebakken. Stenene blev brugt til anl\u00e6g af molen ved Norres\u00e2n. Batteriet blev dog aldrig lavet. Fladstranden blev opfyldt af det, der blev udspr\u00e6ngt af havnebassinet.<\/p>

Det nye havneareal blev af havnebestyrelsen overdraget til havnen som ejendom og udlejet til fiskerne til breddebaner og til sildegarnene. (Se foto t.h.) Haverne mellem vejen og Bokul er alle bebyggede.<\/p>

Stefan Nyland havde holdt ferie i Gudhjem i mange \u00e5r, men i 1903 k\u00f8bte han Ana Laus hus, nu Nyelandshytten, Sct. J\u00f8rgensgade 5, og \u00e5ret efter k\u00f8bte han to haver p\u00e5 Norres\u00e2n af Johan M\u00f8ller og Andreas Hjorth. Her anlagde han en have og byggede et lille bj\u00e6lkehus oppe p\u00e5 bakken og gav det hele navnet Vilvordeville,<\/p>

Han anlagde ogs\u00e5 Prinsessehaven ovenfor Suserenden, hvor han plantede en del sj\u00e6ldne tr\u00e6er. Den blev opkaldt efter Prinsesse Marie, der var hans gode veninde. Hun for\u00e6rede ham en hund, en bulldog.<\/p>

Efter en del \u00e5r her kunne han vel ikke overkomme arbejdet med haverne, s\u00e5 han solgte hus samt have og flyttede til Christians\u00f8.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Gudhjems beliggenhed Viggo Pedersen beretter om, hvordan byen har udviklet og \u00e6ndret sig gennem tiden. Gudhjems beliggenhed Af Viggo PedersenNede i byen under bakkeh\u00f8jderne l\u00e5 der j\u00e6vnsides t\u00e6t p\u00e5 hinanden p\u00e5 samme side af Br\u00f8ddegade 5 avlsbrugerejendomme med heste og k\u00f8er og med deres jorder i vangen \u2013 Br\u00f8ddegade 31-37. P\u00e5 den anden side af […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-4014","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/staging.gudhjemmuseum.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/4014","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/staging.gudhjemmuseum.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/staging.gudhjemmuseum.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/staging.gudhjemmuseum.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/staging.gudhjemmuseum.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=4014"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/staging.gudhjemmuseum.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/4014\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/staging.gudhjemmuseum.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=4014"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}