{"id":3936,"date":"2026-05-28T10:43:11","date_gmt":"2026-05-28T08:43:11","guid":{"rendered":"https:\/\/staging.gudhjemmuseum.dk\/gudhjem-for-200-aar-siden\/"},"modified":"2026-05-28T10:43:11","modified_gmt":"2026-05-28T08:43:11","slug":"gudhjem-for-200-aar-siden","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/staging.gudhjemmuseum.dk\/en\/gudhjem-for-200-aar-siden\/","title":{"rendered":"Gudhjem for 200 \u00e5r siden"},"content":{"rendered":"\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t

Gudhjem for 200 \u00e5r siden<\/h1>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Tag p\u00e5 vandring gennem tiden med bygmester Viggo Pedersen<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t

\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t

Hvordan s\u00e5 byen ud i 1800-tallet?<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Fortalt og skrevet af bygmester Viggo Pedersen<\/em><\/p>

Hvordan s\u00e5 Gudhjem ud for 200 \u00e5r siden, ja det kunne v\u00e6re morsomt at vandre en tur gennem byen. De fleste huse l\u00e5 nede bag Bokul. Dog var den \u00e6ldst kendte bygning \u201cSt. Anna Kapel\u201d, som menes opf\u00f8rt omkring \u00e5r 1300, og som var Gudhjems eneste historiske minde, \u2013 et slidfast minde om, at Gudhjem var \u00e6ldre end \u00f8ens andre kyststeder, hvis kirker er rejst i en nyere tid. Her havde beboerne vandret sl\u00e6gt efter sl\u00e6gt ad en smal knudretsti til kirke \u2013 i g\u00e5segang,<\/p>

Der var intet af det, man nu kalder gader \u2013 kun stier og grusveje. Den f\u00f8rste gade, der blev anlagt af kommunen, var Br\u00f8ddan. Den blev makadamiseret, belagt med h\u00e5ndsl\u00e5ede stensp\u00e5ner. Det var tidligere en markvej med to hjulspor benyttet af avlsbrugerne, der havde deres jorder i vangen. I de v\u00e6rste huller blev der engang imellem smidt lidt grus eller sten, som man hentede nede ved stranden.<\/p>

De \u00f8vrige veje og str\u00e6der blev efterh\u00e5nden forbedrede, og der blev anlagt rendestene til dels for at aftage regnvandet, men ogs\u00e5 vandet fra husene, der havde en tr\u00e6stud fra vasken ud igennem v\u00e6ggen til rendestenen. Hvor rendestenen gik tv\u00e6rs over gaden blev der d\u00e6kket til med et rendestensbr\u00e6t, som hvilede i jernb\u00f8jler.<\/p>

Der l\u00f8b ogs\u00e5 en b\u00e6k gennem byen. Den kom oppe fra Halleg\u00e5rd,og gik gennem g\u00e5rden p\u00e5 ejendommen Dalen, hvor der var en dam til vanding af kreaturer samt til \u00e6nder. Derefter fortsatte den gennem Holkadalen til Hans Klemeds, hvor der ogs\u00e5 var en dam, som ligeledes blev benyttet til vanding og gadek\u00e6r. Derfra l\u00f8b b\u00e6kken ned gennem kl\u00f8ften, som stadig er der, men nu er r\u00f8rlagt, videre gennem Hotel Gudhjems g\u00e5rd og under salbygningen og under gaden ved Osvald Jensens hus, hvor den var d\u00e6kket med en stenkiste til at k\u00f8re over. Langs med Osvald Jensens hus var b\u00e6kken stensat i en meters dybde og en meter bred, drejede ved Mogens Madsens \u00f8verste hj\u00f8rne og l\u00f8b langs hans s\u00f8ndre l\u00e6nge ned til havnen, hvor der i gaden var lavet slamkister, som skulle opsamle slam, sten og andet for, at det ikke skulle komme ud i havnen. Det var lettere at fjerne slammet fra stenkisterne end fra havnebunden. Stenkisterne blev renset hvert for\u00e5r, da de var d\u00e6kkede med planker.<\/p>

Der var ogs\u00e5 en \u00e5ben rendesten ca. en meter dyb og \u00be meter bred langs gaden foran salgsforeningen, som nu er til rutebilernes holdeplads, men fra gaden og ud til Ladhammer var der d\u00e6kket med kampesten. Hele pladsen fra havnen og til r\u00f8gerierne blev lavet med fyld fra havnearbejdet i \u00e5rene 1883-85. Tidligere var det fladstrand.<\/p>

I min barndom sidst i det forrige \u00e5rhundrede var der p\u00e5 havnepladsen det nuv\u00e6rende havneskur samt to tr\u00e6skure opf\u00f8rt til sildesaltning. De ben\u00e6vntes salterier, men de brugtes nu af fiskerne til opbevaring af deres redskaber, og de k\u00f8rte deres sildegarn p\u00e5 trilleb\u00f8r derind, n\u00e5r det ikke var vragevejr. Ved stormfloden i 1904 blev det ene \u00f8delagt, medens det andet blev istandsat og brugt som samlingsplads i regnvejr indtil \u00e5ret 1917, da det tidligere ammunitionshus, der stod p\u00e5 Norresan, blev overtaget af fiskerne og flyttet ned, hvor det st\u00e5r i dag og er butik for Fiskesalgsforeningen. Isv\u00e6rket blev bygget af Mathiesen, der ogs\u00e5 anlagde fiskemelsfabrikken ved Johannes Hansen.<\/p>

Der, hvor nu havnens motorhus til beddingsvognen st\u00e5r, havde bageren br\u00e6ndeplads \u2013 ved Elly Tranbergs hus. Resten af pladsen foran salterierne blev brugt om vinteren til vrageb\u00e5dene, der blev ophalet og vendt med bunden opad, \u2013 der var gode skjulesteder, n\u00e5r vi legede \u201dsjyl\u201d.<\/p>

Senere kom halvd\u00e6ksb\u00e5dene, der ogs\u00e5 blev ophalede om vinteren, men de stod p\u00e5 ret k\u00f8l. Om sommeren blev pladsen brugt til forskelligt. Ludvig Jyde var der med karrusel, der kom ogs\u00e5 flere somre luftgynger, senere blev der bygget b\u00e5de. Jeg har ogs\u00e5 bygget en del huse p\u00e5 havnepladsen.<\/p>

De f\u00f8rste Gudhjembos sk\u00e6rg\u00e5rdshavn blev efterh\u00e5nden forbedret og udbygget, men f\u00f8rst i 1850 dannedes den f\u00f8rste bestyrelse for havnen, og der blev ansat en havnefoged. Havnen blev udvidet i 1872 og \u00f8delagt samme \u00e5r i november ved stormfloden. Havnen blev igen istandsat og udvidet 1883-85.<\/p>

Men i 1935 blev der foretaget et st\u00f8rre arbejde med udvidelse af det yderste havnebassin, st\u00f8rre vanddybde, port for de inderste bassiner samt ophalingsbedding til fiskerb\u00e5dene, hvilket gav anledning til, at \u00d8stbornholms Dampskibsselskab kunne bygge st\u00f8rre skibe, og at der kunne komme fragtskibe med st\u00f8rre laster, hvilket skulle give anledning til st\u00f8rre indt\u00e6gter ved bropenge og skibsafgifter.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Gudhjem for 200 \u00e5r siden Tag p\u00e5 vandring gennem tiden med bygmester Viggo Pedersen Hvordan s\u00e5 byen ud i 1800-tallet? Fortalt og skrevet af bygmester Viggo Pedersen Hvordan s\u00e5 Gudhjem ud for 200 \u00e5r siden, ja det kunne v\u00e6re morsomt at vandre en tur gennem byen. De fleste huse l\u00e5 nede bag Bokul. Dog var […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-3936","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/staging.gudhjemmuseum.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/3936","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/staging.gudhjemmuseum.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/staging.gudhjemmuseum.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/staging.gudhjemmuseum.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/staging.gudhjemmuseum.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=3936"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/staging.gudhjemmuseum.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/3936\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/staging.gudhjemmuseum.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=3936"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}