{"id":3610,"date":"2026-05-27T13:31:50","date_gmt":"2026-05-27T11:31:50","guid":{"rendered":"https:\/\/staging.gudhjemmuseum.dk\/sankt-anna-kapel\/"},"modified":"2026-05-27T13:31:50","modified_gmt":"2026-05-27T11:31:50","slug":"sankt-anna-kapel","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/staging.gudhjemmuseum.dk\/en\/sankt-anna-kapel\/","title":{"rendered":"Sankt Anna Kapel"},"content":{"rendered":"\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t

Sankt anna kapel<\/h1>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Den sk\u00e6bnesvangre historie om kapellet, fortalt og skrevet af bygmester Viggo Pedersen.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t

\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t

Sankt Anna kapel<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Der er et gammelt sagn om kapellets opf\u00f8relse, som lyder:
En svensk greve var i havsn\u00f8d ud for Gudhjem, og han lovede sin skytshelgen St. Anna et kapel, hvis han kom frelst i land. Et andet sagn fort\u00e6ller, at det planlagdes, at kapellet skulle opf\u00f8res i den nordre ende af byen ved Snogebjerg p\u00e5 Norresan, og der blev p\u00e5begyndt et byggeri, men alt, hvad der blev lavet om dagen, blev revet ned om natten. Det var de underjordiske, der boede der, og de kunne ikke lide kirker, eller hvad dertil h\u00f8rer. Derfor var det ogs\u00e5, at folk skulle f\u00e5 deres b\u00f8rn d\u00f8bt s\u00e5 hurtigt som muligt, for at de underjordiske ikke skulle forbytte dem med en af deres egne. Af den grund flyttedes byggeriet ovenfor, hvor greven var kommet i land ved Grevens Dal, hvor de endda fik hj\u00e6lp af de underjordiske, s\u00e5ledes at arbejdet gik hurtigt og godt.<\/p>

Ved nedrivningen af St. Anna Kapel i 1896 har professor Mathias Bistrup givet sin beskrivelse af kapellet: \u201cDen uanselig d\u00e5rlig vedligeholdte, men brugbare bygning, stod som et rektangul\u00e6rt langhus med v\u00e5benhus tilbygget foran d\u00f8ren. Min iagttagelse, som er gjort under nedrivningen, viser, at kapellets oprindelige skikkelse (stil) har v\u00e6ret romansk med korbue og selvst\u00e6ndig smallere kor i \u00f8st. I denne oprindelige bygning af kl\u00f8vede sten med detaljer af munkesten, som antagelig er blevet opf\u00f8rt i 1200 \u00e5ret, har i de f\u00f8lgende \u00e5rhundreder f\u00e5et sin enkle form ved en ombygning, hvor korbuen er blevet nedtaget, den nordre kormur rykket ud i forl\u00e6ngelse af skibets nordre mur, mens s\u00f8ndre til geng\u00e6ld er blevet lavet rund og tilsluttet korets sydmur. M\u00e5ske i forbindelse hermed og i hvert fald endnu i 1300 tallet er dermed til det hele blevet smykket med kalkmalerier, bedst bevaret helt mod \u00f8st p\u00e5 sydv\u00e6gen, hvor der afd\u00e6kkedes figurer i to \u2026 , nederst en r\u00e6kke helgeninder st\u00e5ende parvis mellem s\u00f8jler, derover skabelsen\u201d.<\/p>

\u201cI 1777 blev kapellet forh\u00f8jet godt en meter, hvor der brugtes sandsten fra Frederiks Stenbrud ved Nex\u00f8, og man fornyede det indtil da med munke og nonne lagte tag, som mod \u00f8st fik en valm, mod vest en muret gavl, kronet med et beskedent sp\u00e5nkl\u00e6dt spir p\u00e5 tagryggen, bag dette blev der 1870 rejst et meget farvelagt hus til klokkerne, som hidtil havde h\u00e6ngt i en galge p\u00e5 vestgavlen\u201c.<\/p>

Viggo Pedersen fort\u00e6ller: \u201cMit f\u00f8rste bes\u00f8g i St. Anna Kapel husker jeg ikke, det var den 18. marts 1888, da jeg blev b\u00e5ret derind. Den dag blev jeg d\u00f8bt og fik navn. Jeg var 35 dage gammel og nu 96 \u00e5r siden, \u2013 en lang tid, n\u00e5r man t\u00e6nker tilbage. Der er sket meget i den tid, og den rummer mange gode minder, som dukker frem, n\u00e5r jeg sidder og lader tankerne g\u00e5 tilbage\u201d.<\/p>

\u201cN\u00e6ste gang jeg kom til St. Anna Kapel var julemorgen til Olesang. Det var tidligt, og det var meget m\u00f8rkt \u2013 der var sne. Forresten var der altid sne ved jul i min barndom. Der var en h\u00f8jtidelig stemning over folk, n\u00e5r de julemorgen m\u00f8dtes til Olesangsgudtjenesten. Det var skolel\u00e6reren, der ogs\u00e5 var kirkesanger \u2013 som det hed det dengang. Det skulle skolel\u00e6reren ogs\u00e5 p\u00e5tage sig at udf\u00f8re, og selv ved begravelser m\u00e5tte skolel\u00e6reren overlade b\u00f8rnene til selvbetjening, mens han l\u00f8b til kirkeg\u00e5rden eller til hjemmet, hvorfra han skulle synge liget ud og derefter vandre til kirkeg\u00e5rden og skynde sig hjem til skoleb\u00f8rnene igen. Hvordan h\u00f8jtideligheden foregik, husker jeg ikke, men der blev sunget salmer, og l\u00e6rer Niels Ingvar Jensen l\u00e6ste juleevangeliet. Der var koldt, der kunne ikke fyres. Der var ingen skorsten, og derfor m\u00e5tte folk v\u00e6re varmt p\u00e5kl\u00e6dt, n\u00e5r de gik i kirke. Efter h\u00f8jtideligheden var slut, hilste de fremm\u00f8dte p\u00e5 hinanden og \u00f8nskede gl\u00e6delig jul og vandrede derefter hjem til en varm stue samt efter datids forhold et veld\u00e6kket morgenbord. Kaffe, hjemmelavet p\u00e5l\u00e6g p\u00e5 maden, hygge og julestemning. Far fik to fridage og kunne v\u00e6re hjemme, hvilket han jo ellers ikke var om dagen, \u2013 kun s\u00f8ndag og s\u00e5 om natten\u201d.<\/p>

\u201cMine sidste minder om St. Anna Kapel er fra dengang, da de kirkelige myndigheder, pr\u00e6st og kirkev\u00e6rge, bestemte, at da de nu havde f\u00e5et en ny kirke, havde de ikke r\u00e5d til at ofre penge p\u00e5 at vedligeholde det gamle kapel, som var meget simpelt og forfaldent. Af den grund og med liden sans for kulturv\u00e6rdier bestemte de, at St. Anna Kapel, hvortil Gudhjem og Melsted beboere gennem 600 \u00e5r havde vandret s\u00f8ndag efter s\u00f8ndag, \u00e5r efter \u00e5r, sl\u00e6gt efter sl\u00e6gt, hvor de var blevet d\u00f8bt, konfirmeret, viet og begravet ved kapellet, nu skulle rives ned.
Det var meget interessant at v\u00e6re med til. Jeg husker, jeg var sammen med mine legekammerater oppe p\u00e5 loftet, hvor der l\u00e5 s\u00e5 mange b\u00f8ger og andet gammelt, som vi legede med \u2013 alle de ting, som nok havde haft v\u00e6rdi for eftertiden, men det blev sammen med sten og murbrokker k\u00f8rt ned gennem Grevens Dal. Tagsten, t\u00f8mmer og br\u00e6dder samt inventar blev solgt ved auktion. Altertavle og pr\u00e6dikestol blev af bygmesteren af kirken fjernet og sendt til Nationalmuseet i K\u00f8benhavn, hvor de der blev istandsat og sendt tilbage til Bornholms Museum i R\u00f8nne. Her blev de opbevaret ind til \u00e5ret 1951\u2033.<\/p>

Provst Nepper Christensen, der arbejdede med planer om en restaurering af Gudhjem kirkes udvendige rum og bestandele, hvilket Nationalmuseet skulle give tilladelse til og medvirke til, stillede samtidig en anmodning om at f\u00e5 den gamle altertavle tilbage til kirken. Tilladelsen blev givet p\u00e5 den betingelse, at den kunne stilles op p\u00e5 pr\u00f8ve, for at se om den passede ind i omgivelserne. Og dette skulle deres arkitekt bestemme, hvis altertavlen ikke skulle leveres tilbage til museet. Jeg blev spurgt af provst Nepper Christensen, om jeg ville k\u00f8re ud til museet i R\u00f8nne og hente den gamle altertavle. Jeg var lidt bet\u00e6nkelig, hvis der skulle ske et uheld under transporten. Derfor forh\u00f8rte jeg mig med forsikringsselskaber ang\u00e5ende forsikring ved transporten, men pr\u00e6mien blev s\u00e5 stor, at jeg m\u00e5tte opgive det. Jeg k\u00f8rte derefter der ud og henvendte mig til bestyreren, hvor jeg ikke blev s\u00e6rlig venligt modtaget, men fik dog lov til at tage tavlen.
En fra bestyrelsen spurgte mig, hvad Gudhjem-boerne ville sige til at f\u00e5 en katolsk altertavle i deres kirke. Jeg svarede ham, at Gudhjem-boerne helt sikkert ville blive meget glade for at f\u00e5 deres gamle altertavle tilbage til deres kirke. Farvel og tak.
Vi kom hjem med altertavlen uden uheld og fik den anbragt p\u00e5 plads, hvor den passede til alterbordet og faldt godt til med omgivelserne. Den blev godkendt og fik tilladelse til at blive der. Da nu altertavlen var kommet til den h\u00e6der og v\u00e6rdighed, som den i sin tid var udf\u00e6rdiget til og for Gudhjem kirke et klenodie, syntes provsten at ogs\u00e5 den gamle pr\u00e6dikestol burde flyttes tilbage fra museet, hvor den i Gudhjem kirke kunne blive benyttet til sit form\u00e5l. Tilladelsen blev givet.
Igen kom Nepper-Christensen ned til mig og spurgte, om jeg ville k\u00f8re efter pr\u00e6dikestolen p\u00e5 museet. Det sagde jeg ja til p\u00e5 den betingelse, at han fulgte med derud, da det ikke var mig personligt, der kom for at tage museets genstande. Jeg udf\u00f8rte kun bestilt arbejde og var klar over, jeg ikke ville blive venligere modtaget denne gang, og da det var provsten, der var modtageren af de p\u00e5 museet opbevarede genstande, m\u00e5tte han ogs\u00e5 v\u00e6re modtageren af det, der eventuelt fulgte med. Da jeg ikke kunne forvente nogen hj\u00e6lp derinde fra og pr\u00e6dikestolen var tung og uhandig at b\u00e6re, tog jeg Dres og Knud med derud, hvilket ogs\u00e5 viste sig at v\u00e6re n\u00f8dvendigt. Vi var ikke velkomne, men heldigvis var Nepper-Christensen der, da vi kom, og overfor ham var de n\u00f8dt til at opf\u00f8re sig som gentlemen, \u2013 i hvert fald anst\u00e6ndigt. Museumsbestyreren var meget ophidset, da vi var i f\u00e6rd med at b\u00e6re pr\u00e6dikestolen ud. Han kom hen til mig og slog ud med armene og sagde: \u201dTag bare det hele.\u201d
Jeg kan godt forst\u00e5, at de p\u00e5 museet var kede af at blive af med alt kirkeinventaret. Der blev nu to tomme pladser i det, der kaldtes kirkesalen, men kirkeinventaret forsvandt jo ikke, \u2013 de blev forandret fra museumsgenstande til brugsgenstande, hvilket m\u00e5tte v\u00e6re en fordel.<\/p>

Nu st\u00e5r ruinerne af Gudhjems \u00e6ldste bygning tilbage, og jeg er den eneste, der er tilbage, der har bev\u00e5get dens kirkelige handlinger og dens \u00f8del\u00e6ggelse\u201d.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Sankt anna kapel Den sk\u00e6bnesvangre historie om kapellet, fortalt og skrevet af bygmester Viggo Pedersen. Sankt Anna kapel Der er et gammelt sagn om kapellets opf\u00f8relse, som lyder:En svensk greve var i havsn\u00f8d ud for Gudhjem, og han lovede sin skytshelgen St. Anna et kapel, hvis han kom frelst i land. Et andet sagn fort\u00e6ller, […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":3611,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-3610","page","type-page","status-publish","has-post-thumbnail","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/staging.gudhjemmuseum.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/3610","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/staging.gudhjemmuseum.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/staging.gudhjemmuseum.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/staging.gudhjemmuseum.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/staging.gudhjemmuseum.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=3610"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/staging.gudhjemmuseum.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/3610\/revisions"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/staging.gudhjemmuseum.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/media\/3611"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/staging.gudhjemmuseum.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=3610"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}