{"id":3848,"date":"2026-05-28T13:41:14","date_gmt":"2026-05-28T11:41:14","guid":{"rendered":"https:\/\/staging.gudhjemmuseum.dk\/arkitekternes-tanker-bag-stationen\/"},"modified":"2026-05-28T13:41:14","modified_gmt":"2026-05-28T11:41:14","slug":"arkitekternes-tanker-bag-stationen","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/staging.gudhjemmuseum.dk\/de\/arkitekternes-tanker-bag-stationen\/","title":{"rendered":"Arkitekternes tanker bag stationen"},"content":{"rendered":"\t\t
\n\t\t\t\t
\n \t\t
\n\t\t\t\t\t

arkitekternes tanker bag bygningen<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\n<\/div>\n
\n \t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\"\"\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\n<\/div>\n
\n \t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\n<\/div>\n
\n \t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t


Aage Rafn og Kay Fisker skrev bl.a. om Gudhjembanens bygninger i forbindelse med tegningernes publicering i \u201dArchitekten\u201d i 1916:<\/p>

\u201dVejen fra Almindingen \u2013 over Christiansh\u00f8j, Aal\u00f8se, \u00d8stermarie og \u00d8sterlars \u2013 til Gudhjem er overordentlig smuk, rig p\u00e5 de Afvekslinger, som er karakteristiske for Bornholm.<\/p>

Christiansh\u00f8j ligger i Skov, Aal\u00f8se paa Hede med Moser, \u00d8stermarie i et sj\u00e6llandsk Landskab, \u00d8sterlars i et st\u00e6rkt bakket Terr\u00e6n, behersket af den store Rundkirke, og paa den sidste Str\u00e6kning ud til Gudhjem er der den herligste Udsigt over Havet, indtil man fra Gudhjem Station, som ligger tv\u00e6rs p\u00e5 Kysten paa en H\u00f8jderyg, har Klippekysten over Randkleve helt ned til Svaneke liggende under sig.<\/p>

En fordringsfuld Opgave, naar man vil underkaste sig Landskabet og s\u00f8ge at faa de nye Huse til at gaa naturligt ind deri uden at sk\u00e6re mod dets Karakter.<\/p>

For at naa dette Resultat vil man altid v\u00e6re henvist til at bruge de Midler, som ligger n\u00e6rmest ved Haanden, nemlig: en simpel Hovedform, almindelige Vinduer og de samme Materialer, som findes i de omgivende Gaarde og Huse<\/p>

De bornholmske, lange, gamle Bindingsgaardes udm\u00e6rkede, r\u00f8de Kalkfarve, den sorte, fede Kultj\u00e6re p\u00e5 Tr\u00e6v\u00e6rk og Sokkel og Vinduernes Forhold har saaledes maattet hold for igen.<\/p>

Et Tagmateriale, saa fintvirkende i Farve som Straataget, kan man ikke faa. De r\u00f8de Tagsten er desv\u00e6rre ikke den ideelle i et Landskab; saa l\u00e6nge de er nye, lyner de saa st\u00e6rkt, at de overalt fanger \u00d8jet i et ellers harmonisk Billede af gr\u00f8nt, gult, brunt, graat og violet.\u201d<\/p>

Om det indre skriver arkitekterne, at de \u201dhar tilstr\u00e6bt Ro og Orden ved simpel og enkel Detajlbehandling. Alle indskrifter er udf\u00f8rt i smaa Metalbogstaver \u2013 oxyderet Bronze (Architekt K.V.Engelhardt) -, alle Opslag henvist til smaa Tavler, Plakater bandlyst, alt Tr\u00e6v\u00e6rk behandlet i sort, graat og hvidt, alle V\u00e6gge hvidkalkede.<\/p>

Trafikken gaar gennem Vestibulen \u2013 med bonede r\u00f8de og graa \u00f8landske Fliser som Gulv, D\u00f8re i 3 graa Toner med sorte, polerede indfatninger, graa Loftsbj\u00e6lker \u2013 og den lille Vestibule med det dekorede Loft (graat, sort og r\u00f8dt i mager Olie p\u00e5 Lim) saaledes at Ventesalen undgaar at blive et Gennemgangsrum, men adskilt fra Vestibulen ved en poleret graa Asketr\u00e6ssvingd\u00f8r kan blive er hyggeligt og lunt Rum.<\/p>

Her er Loftet ligesom Inventaret med Undtagelse af Bordet, som er sortpoleret med graa Fliser som Plade, af graa poleret Ask. B\u00e6nkene er betrukket med irgr\u00f8nt og sort hjemmev\u00e6vet Stof fra \u201dDansk Husflid\u201d, Gardinerne i gr\u00f8nt og violet fra \u201dSvensk Hemsl\u00f8jd\u201d. Gulvet er af sorte og gyldenbrune Hasleklinker (hele Br\u00e6ndingen), som ved let Boning faar et smukt og varmt Farvesk\u00e6r. Som Laager foran Kakkelovnen er anvendt gamle Bil\u00e6ggerovnsplader. (En M\u00e6ngde af disse gaar for Tiden tabt paa Grund af de h\u00f8je J\u00e6rnpriser i Smelteovnen, hvorved Kunstv\u00e6rdier af H\u00f8j Rang gaar tabt.)\u201d<\/p>

\u201dFor at lette Stationsforstanderskens Tilsyn med Billetsalg, Telefon, Gryder og B\u00f8rn er der i de mindre Stationer i Spisestuen, som st\u00f8der umiddelbart op til Kontoret, opstillet en Kogekakkelovn, ved Siden af hvilken en D\u00f8r f\u00f8rer ind til et Opvaskerum med Spisekammer. Sildestegning og lignende foregaar paa et lille Komfur i Bryggerset, den almindelige, ikke saa ildelugtende daglige Madlavning i K\u00f8kkenspisestuen \u2013 herved undg\u00e5r man Madlugten, som i mange Privatbanestationer fra Kontorkakkelovnen, der om Vinteren bruges til Madlavning, breder sig til Ventesalen, og opnaar at drage en Stue ind under Beboelsen.\u201d<\/p>

Stationsbygningen er karakteriseret ved smukt udf\u00f8rt h\u00e5ndv\u00e6rksarbejde og en del bygningsdetaljer, der er velbevaret og v\u00e6rd at bem\u00e6rke. P\u00e5 nordgavlen ud mod Gudhjemvej ses den markante \u201dgravsten\u201d med kortet over banestr\u00e6kningen fra Almindingen til Gudhjem samt det h\u00f8jtsiddende lysindfald til ventesalens toilet. Vestfacaden mod Stationsvej er domineret af den symmetrisk opbyggede facade p\u00e5 hovedbygningen og af en lille g\u00e5rd og den lavere sidebygning mod syd. Hovedindgangen er anbragt midt p\u00e5 facaden omgivet af to s\u00f8jler med lamper og med m\u00f8nstret murv\u00e6rk p\u00e5 begge sider af indgangsd\u00f8ren. Bem\u00e6rk de sm\u00e5, symmetrisk anbragte vinduer. Over hovedd\u00f8ren sidder stationens \u201dbom\u00e6rke\u201d \u2013 sandstensrelieffet med bogstaverne AGJ og skibet med det store sejl med t\u00f8nder. Endvidere er brol\u00e6gningen foran indgangen en kompasrose med nordpil. Sydgavlen er helt prunkl\u00f8s. Her var de offentlige toiletter (der er stadig spor i murv\u00e6rket efter d\u00f8ren). \u00d8stfacaden mod skinnelegemet er domineret af det sp\u00e5nkl\u00e6dte karnapt\u00e5rn og den lange hvide b\u00e6nk, der er trukket ind under bygningens tag. Bem\u00e6rk is\u00e6r det smukke m\u00f8nster i murv\u00e6rket bag stationsb\u00e6nken og de buede fyldningsd\u00f8re samt de forholdsvis sm\u00e5 vinduer. Lysindfaldet i bygningen stammer hovedsagelig fra karnapt\u00e5rnets store vinduespartier, hvorfra stationspersonalet ogs\u00e5 havde fuldt overblik over, hvad der r\u00f8rte sig p\u00e5 perronen. P\u00e5 den store tagflade ses 4 kviste mod bygningens oprindelige \u2013 helt symmetrisk anbragte \u2013 3 kviste. Hovedbygningen er forsynet med 2 ens, symmetrisk anbragte, skorstene, og den lavere sidebygning mod syd med en noget h\u00f8jere skorsten (oprindelig til brug for den private del af bygningen.)<\/p>

Gudhjem, februar 2012.\u00a0Mogens Lau<\/em><\/p>

L\u00e6s hele artiklen fra Architekten (1916, nov.)<\/a><\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\n<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

arkitekternes tanker bag bygningen Aage Rafn og Kay Fisker skrev bl.a. om Gudhjembanens bygninger i forbindelse med tegningernes publicering i \u201dArchitekten\u201d i 1916: \u201dVejen fra Almindingen \u2013 over Christiansh\u00f8j, Aal\u00f8se, \u00d8stermarie og \u00d8sterlars \u2013 til Gudhjem er overordentlig smuk, rig p\u00e5 de Afvekslinger, som er karakteristiske for Bornholm. Christiansh\u00f8j ligger i Skov, Aal\u00f8se paa Hede […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":3849,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-3848","page","type-page","status-publish","has-post-thumbnail","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/staging.gudhjemmuseum.dk\/de\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/3848","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/staging.gudhjemmuseum.dk\/de\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/staging.gudhjemmuseum.dk\/de\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/staging.gudhjemmuseum.dk\/de\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/staging.gudhjemmuseum.dk\/de\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=3848"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/staging.gudhjemmuseum.dk\/de\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/3848\/revisions"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/staging.gudhjemmuseum.dk\/de\/wp-json\/wp\/v2\/media\/3849"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/staging.gudhjemmuseum.dk\/de\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=3848"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}